Ting tager tid

Ting tager tid

Mere og bedre kommunikation på klinikken, men forandring tager tid, lyder meldingen fra en klinik på Vesterbro hvor man også er gået Kaizen-vejen

– Kaizen har fået alle på klinikken til at være mere opmærksomme på hvordan tingene kører, fortæller klinikassistent Pernille Westh i midten. På sin venstre hånd har hun Nora El-Maughni, på sin højre tandlæge Birgit Borchorst

Venteværelset er stort og lyst
Der er koldt vand i en automat til patienter med behov for afkø-
ling i forårsvarmen, og de obligatoriske ugeblade er placeret i fineste orden på et stativ langs den ene væg.
Alt ånder i det hele taget fred og ro på tandklinikken på Vesterbrogade i København der drives af tandlægerne Birgit og Frank Borchorst, og man kan ikke umiddelbart mærke at her lige er sat gang i en masse forandringer.
Men det er der, for på klinikken har de i et par måneder forsøgt sig med Kaizen-konceptet, og de er efter lidt startvanskeligheder langsomt ved at finde melodien.
– Man skal vænne sig til at sætte tid af til de ugentlige møder, og der skal lige indføres noget møde-pli. Men det er ved at køre ret godt, fortæller klinikassistent Pernille Westh der sammen med klinikassistent Nora El-Maughni er klinikkens Kaizen-konsulenter.

Giv tid
Også tandlæge Birgit Borchorst er glad for de fire søm på væggen som er det synlige tegn på at hun og hendes mand via Kaizen er i gang med at overdrage en del af ansvaret for den daglige drift af klinikken til personalet.
– Selvforvaltning passer godt til den danske mentalitet. Men man skal give folk tid til at gå ind og tage mere ansvar i det tempo der passer dem. Folk omstiller sig ikke fra den ene dag til den anden. Det kommer stille og roligt, siger Birgit Borchorst.
Ud over at det giver arbejdsglæde til personalet at blive inddraget mere i den daglige drift, synes hun også at det er en lettelse for hende ikke at skulle tænke på alt selv.
– Kaizen-systemet gør at man bedre kan slippe nogle ting fordi man stadig har indsigt i hvad der foregår. Man kan jo bare kigge på sedlerne på de fire søm, siger Birgit Borchorst.

Øget bevidsthed
Både tandlægen og de to Kaizen-konsulenter er enige om at den største gevinst ved det nye værktøj indtil videre er at alle på klinikken har fået øget bevidsthed om først at identificere problemer og siden finde løsninger. Men de vil ikke endnu give systemet en karakter. Det har de endnu ikke anvendt det længe nok til, mener de.
– Kaizen gør at vi får snakket meget mere sammen om hvordan tingene kører, og det er indtil videre en gevinst. Men kom tilbage om et år, så kan vi bedre vurdere hvordan det virker over en lidt længere periode, slutter Pernille Westh.

Trine Ganer,
kommunikationsmedarbejder, DTF

»Folk omstiller sig ikke fra den ene dag til den anden.
Det kommer stille og roligt«

tandlæge Birgit Borchorst

 

Kontakt

Nørrebrogade 148
2200 København N
Telefon: 35 83 00 33
Fax: 35 83 28 33

Sitemap



Vi modtager også mastercard og MobilePay!

Patient information

Klik her for gode råd om daglig tandpleje, aktuelle artikler og links: Patient information

Tandlæge information

Er du tandlæge? Læs hvordan vi kan hjælpe dig - Klik her

Andre artikler

Tandlæge i København

Indilife.dk