Vores historie

Tandlæge stuer

Det hele begyndte med at min mor startede op som selvstændig tandlæge i 1935 på Nørrebrogade 174, hvor hun samtidig boede. Hun arbejdede alene med en klinikassistent til midt i fyrrerne, hvorefter klinikken voksede op gennem 50’erne og 60’erne og havde også børn i behandling.

Bl.a. på grund af nedgang i børnetallet – og mindre aktiv tid som leder og tandlæge – afmattedes aktiviteten noget op i 70’erne.

Jeg blev færdiguddannet tandlæge i juni 1980 og arbejdede som assistent hos min mor frem til l. oktober 1982, hvor vi byttede roller. Jeg købte klinikken og min mor fortsatte som assistent frem til 1985, hovedsageligt med sine mangeårige ældre patienter og protesearbejde.

Efter flere huslejestigninger i Zøllnerhus, besluttede jeg at se mig om efter andre lokaler og fandt efter et par år lejligheden på Nørrebrogade 148, 1. th., som jeg købte i maj 1987. Den havde i mange år været beboelseslejlighed, hvorfor en grundlæggende indretning var nødvendig med indlæggelse af vand og luft i gulvene, der blev hævet ca. 15 cm. Nedførslen af vand/luft-installationer gik til kælderen via skorstenen, samtlige behandlingsrum blev foret med bly.

Klinikken blev administrativt opbygget omkring receptionen, der således blev den centrale styreenhed. Hele indretningen foregik fra maj ’87 til opstart 1.1.1988.

Klinikkens nuværende struktur – med tandlæge, tandplejer, 2 sekretærer i receptionen og 7 klinikassistenter/elever til det behandlingsmæssige – har stort set fungeret i sin nuværende form siden 1994.

Vi servicerer i dag ca. 3000 patienter, heraf ca. 25% med bopæl uden for København N.

Besøg eller ring til den lokale tandlæge på Nørrebro allerede i dag.

Kontakt

Nørrebrogade 148
2200 København N
Telefon: 35 83 00 33
CVR: 13163987

Mail:peter@tillge.dk
Vi modtager ikke tidsbestilling og afbud på mail
Du kan booke eftersyn online hos vores tandplejere på Nørrebro

Er der noget at bemærke med tænderne bedes du venligst kontakte os på 35830033

Hvis du ønsker et prisoverslag, er det nødvendigt, at vi ser dig fysisk her på klinikken

Sitemap



Vi modtager også mastercard og MobilePay!

Patient information

Klik her for gode råd om daglig tandpleje, aktuelle artikler og links: Patient information

Tandlæge information

Er du tandlæge? Læs hvordan vi kan hjælpe dig - Klik her

Andre artikler

Tandlæge i København

Indilife.dk