Rodbehandling

Rodbehandling fjerner nerven, og smerten.Pulpa, oftest henvist til som nerven, er betegnelsen for det kar- og nerveholdige bindevæv, der rummes i det snævre hulrum i en tands indre.

En rodbehandling har til formål at benytte et kunstigt materiale som erstatning for det bløde væv.

En rodbehandling anbefales hovedsageligt:

  • Når et hul i en tand bliver for stort
  • Når en større fyldning har resulteret i en irritation for nerven
  • Ved tandpine
  • Når nerven i tanden er død, og der er risiko for betændelse

Behandlingsprocedure

En rodbehandling igangsættes ved at en tandlæge sætter en meget svag strøm til tanden. Strømmen har til formål at undersøge, om nerven i tanden er død. Behandlingen kan foretages uden bedøvelse, såfremt man ikke mærker noget og kan konstatere, at nerven er død. Skulle nerven imod forventning ikke være død, vil tandlægen lokalbedøve området omkring den pågældende tand.

Dernæst borer tandlægen et hul i tanden ind til nerven, så betændt eller dødt væv kan fjernes. Hvor helt præcist hullet bores afhænger af hvilken tand, der skal rodbehandles. Er der tale om en fortand vil tandlægen bore et hul på bagsiden af tanden, og er der tale om en af tænderne længere inde i munden, vil tandlægen bore et hul i tyggefladen.

Når hullet er boret, fjerner tandlægen det bløde væv fra tandens indre ved brug af forskellige slags rodfile. Der benyttes ofte vand til at skylle rodkanalerne, således at der ikke efterlades løst materiale i tanden. Derefter desinficeres tanden.
Denne proces kan være langvarig og er ofte årsag til, at rodbehandlingen ikke kan foretages på blot en enkelt dag. Som et sidste led i behandlingen fyldes hulrummet i tanden med et materiale af plast (guttaperka) og fyldningscement.

Ry for smerte

En rodbehandling er en af de tandbehandlinger, der i daglig tale har ry for at være en ekstremt smertefuld oplevelse. Dog er det langt de færreste oplever en decideret ulidelig smerte, da nerven i tanden allerede er død. En rodbehandling foretages for at fjerne den smerte, der er opstået på grund af betændelse, hvorved den naturlige tand får lov til at blive i munden.

Den smerte, der kan opstå ved en rodbehandling, er væsentligt lavere end den smerte, en patient udsætter sig selv for ved ikke at få foretaget en nødvendig rodbehandling.

 

Kontakt

Nørrebrogade 148
2200 København N
Telefon: 35 83 00 33
CVR: 13163987

Mail:peter@tillge.dk
Vi modtager ikke tidsbestilling og afbud på mail
Du kan booke eftersyn online hos vores tandplejere på Nørrebro

Er der noget at bemærke med tænderne bedes du venligst kontakte os på 35830033

Hvis du ønsker et prisoverslag, er det nødvendigt, at vi ser dig fysisk her på klinikken

Sitemap



Vi modtager også mastercard og MobilePay!

Patient information

Klik her for gode råd om daglig tandpleje, aktuelle artikler og links: Patient information

Tandlæge information

Er du tandlæge? Læs hvordan vi kan hjælpe dig - Klik her

Andre artikler

Tandlæge i København

Indilife.dk