Broer

Eksempel på en bro

Hvor eksempelvis kroner drejer sig om en enkelt tand, er broer en behandlingsmetode, der hovedsageligt benyttes, når patienten har to eller flere behandlingskrævende tænder direkte ved siden af hinanden.

En bro har til formål, fuldstændigt at erstatte ødelagte tænder og fungerer som en bro mellem de eksisterende tænder.
Broer er tilgængelige i forskellige længder, der afhænger af antallet af tænder, de skal erstatte, og bliver enten fastsat på eksisterende tænder eller implantater.

Behandlingsmetode

Behandlingsproceduren varierer, afhængigt af om broen skal sættes fast på implantater eller på eksisterende tænder. Hvis broen skal fastsættes på implantater, indsætter tandlægen kirurgisk en skrue af titanium under lokalbedøvelse, og tandlægen undlader at slibe de omkringliggende tænder.

Er der tale om en bro, der skal fastsættes på eksisterende tænder, vælger tandlægen at slibe nabotænderne i en konisk form, således at der skabes plads til de nye og kunstige tænder.

En tandlæge vil tage et aftryk af tandsættet, der bliver overtaget af en tandtekniker for at kunne fremstille en gipsmodel, og, ligesom med kroner, anvendes modellen til at skabe og tilpasse den endelige bro, med hensyn til størrelse og farve. Ved denne behandling eksisterer forskellige materialer, men vælges en overflade af porcelæn, skal der findes en farve, der er bedst egnet til de omkringliggende naturlige tænder.

Tandlægen vil som udgangspunkt indsætte en midlertidig bro, således at patienten kan spise og føre samtaler uden at opleve større problemer, og den midlertidige bro skal være til at fjerne igen, når den permanente bro skal fastsættes. Tandlægen undersøger til sidst, om broen passer ordentligt til resten af tandsættet, inden broen cementeres, og det kan resultere i en mindre slibning, indtil den permanente bro passer perfekt ind med resten af tænderne.

Materialer og holdbarhed

Afhængigt af broens placering og tandlægens preferencer, bestemmes et materiale for fremstillingen af broen.
Der er her tale om guld, metalkeramik eller porcelæn.
Skal broen placeres ved en patients kindtænder, er der behov for styrke frem for kosmetik, og derfor vælger mange at anvende kombinationen af metal og keramik, således at broen både formår at være stærk og kosmetisk korrekt.

Der findes flere gode grunde til at vælge en bro, og holdbarheden er uforlignelig. De tænder, der er at finde på en bro, ligner patientens naturlige tænder, og en bro kan holde i ca. 10 år, selv uden at være fastsat på implantater.
En sund mundhygiejne er vigtigt for holdbarheden af en bro. Det afhænger i væsentlig grad af patientens brug af de kunstige tænder, og der eksisterer en særlig form for tandtråd til broer, da broer har et mindre mellemrum end almindelige tænder.

 

 

Kontakt

Nørrebrogade 148
2200 København N
Telefon: 35 83 00 33
Fax: 35 83 28 33





Vi modtager også mastercard!

Patient information

Klik her for gode råd om daglig tandpleje, aktuelle artikler og links: Patient information

Tandlæge information

Er du tandlæge? Læs hvordan vi kan hjælpe dig - Klik her

Andre artikler

Tandlæge i København

Indilife.dk

Indiworks logo